Idræt og motion

Det er naturligvis sundt at dyrke idræt og motion – i alle aldre. Men når vi dyrker motion så involverer det en risiko for at vi kommer til skade. Det kan ske som en akut skade eller som følge af fejlbelastning over længere tid.

Udvalgte emner

Nedenfor præsenterer vi en række udvalgte sportsgrene. Der er dog et meget stort overlap mellem de forskellige former for skader man kan pådrage sig og de er ikke afhænge af sportsgrenen. Det vil sige, at mange skader opstår på tværs af sportsgrenene og nogle gange sker de helt uden udøvelse af idræt eller motion. Udover de nedenfor oplistede er der mange andre sportsgrene hvor kiropraktisk udredning og eventuel behandling kan være relevant.

Behandling

Vi har stor erfaring i diagnostik og behandling af en lang række sportsskader på motionist og elite niveau. Afhængigt af problemets karakter kan forskellige faggrupper involveres i behandlingen. På den måde kan der være fordel i en tværfaglig indsats, for eksempel gennem et samarbejde med den praktiserende læge og/eller en fysioterapeut. Vi har et godt og veletableret netværk til netop dette formål. Den kiropraktiske behandling, som vi tilbyder, inkluderer ofte elementer af manuelle teknikker (manipulationsbehandling og mobilisering), bløddelsbehandling og en række muskelenergiteknikker, taping og vejledning i doseret træning under rehabilitering. Akutte skader håndteres efter POLICE-princippet.

Hurtig indsats

Uanset hvad så anbefaler vi altid en tidlig undersøgelse og evaluering af den pågældende skade. Desto tidligere en skade diagnosticeres desto bedre mulighed har vi for at tilbyde den optimale vejledning og behandling. Dette vil øge mulighederne for en bedre og hurtigere heling. Dette gælder i princippet for alle typer skader og på alle sportslige niveauer.

Kroniske sportsskader

Skulle du være uheldig at udvikle kroniske følger efter en sportsskade kan kiropraktisk behandling alligevel ofte bidrage relevant. I mange tilfælde vil behandlingen kunne hjælpe til en bedring i tilstanden, øget belastningsevne og øget livskvalitet. Dette er naturligvis meget afhængig af skadens karakter og forløb. Ikke desto mindre tilbyder vi altid en kort snak over telefonen for at vurdere om en undersøgelse hos os vil give mening.

Har du brug for hjælp?

Hvis du har en sportsskade og gerne vil undersøges og/eller behandles, så er du velkommen til at kontakte os på klinikken på 86181022 eller sendes en mail via vores kontaktside.

Relaterede artikler

Copyright ® Nortvig & Uhrenholt - Kiropraktor i Aarhus