Hvert år drager titusindvis af danskere på skiferie. Af geografiske årsager er det de færreste danskere der har mulighed for at træne selve skiløbet i løbet af året, og mange kommer derfor relativt utrænede ud på pisterne. Dette giver i sig selv en øget risiko for ulykker og skader. Her følger nogle gode råd til hvordan du kan forberede dig til din forestående og altid længe ventede skiferie.
De hyppigste skader i forbindelse med alpint skiløb er ledbåndskader i knæene. Derudover er det også hyppigt med hovedtraumer og hjernerystelse, skulder og håndledsskader. Generelt er skaderne relateret til højenergitraume, for eksempel fald i høj fart eller kollision med andre personer. Vridskaderne og forstrækningerne kan imidlertid også ske ved ganske lav fart, sågar i forbindelse med et uheldigt fald fra stående position.
Langrend eller nordic skiing har lavere risiko for skader end alpint skiløb. De hyppigste traumatiske skader ved langrend er ankelforstuvninger. Størstedelen af skader i forbindelse med langrend skyldes dog overbelastning, hvor især skinnebensbetændelse, achillesseneproblemer og lændesmerter er hyppige tilstande. På langrend er man ofte længere væk fra hjælpen skulle uheldet være ude, så husk aldrig at være afsted alene og husk en telefon i lommen.
Kommer du galt afsted på skiferien er det vigtigt at få set på skaden hurtigst muligt. En tidlig diagnostik og eventuel relevant behandling med medvirke til at begrænse skadens omfang, forhindre yderligere skade, og understøtte en hurtigere heling. Nogle gange vil det være nødvendigt med en røntgenundersøgelse på stedet og/eller en scanning. I akutfasen kan du altid selv huske førstehjælpsprincippet om POLICE.
Hvis du er kommet galt afsted på skiferien og har brug for en vurdering skaden eller har du behov for vejledning ift. træning, der kan gøre dig til en bedre skiløber, kan du altid tage kontakt til os for at drøfte din situation. Vi vil også kunne være behjælpelig med en røntgenundersøgelse såfremt, der er indikation for dette. Du er velkommen til at kontakte klinikken på 86181022.