Hoftelidelser

Der er mange årsager til smerter i hofterne. Hos ældre personer tænker vi ofte på slidgigt (coxartrose) men det kan sagtens have andre årsager. De fleste hofteproblemer kan faktisk behandles og afhjælpes effektivt med konservative tiltag, for eksempel kiropraktisk behandling. Behandlingen vil ofte involvere manipulationsbehandling, ledmobilisering, bløddelsbehandling og vejledning i relevant træning. I dette blogindlæg giver vi en kort introduktion og links til yderligere læsning.

Figur viser model af venstre hofteled dybt i bækkenet
Figur viser model af venstre hofteled dybt i bækkenet

Hofteleddenes anatomi og funktion

Hofteleddene er placeret dybt i bækkenet, og mere præcist kan de findes ved et tryk dybt i lysken på begge sider. De skaber en fri bevægelse så vi kan rejse os, gå og løbe. Leddene er vægtbærende og er derfor udsatte i forhold til at blive slidt over tid. Slidforandringer i hofteleddene fremskyndes blandt andet ved bygningsfejl (fx dysplasi) eller skader i leddene som følge af ulykker.

Klinisk undersøgelse og vurdering af hofteleddene

Som led i undersøgelse af hoften vil din kiropraktor blandt andet se på din holdning, mobiliteten og frihedsgraden af hoftens bevægelser. Der findes desuden en række test der peger kiropraktoren i retning af årsagen til problemerne. Nogle gange vil en enkelt test kunne give en stærk indikation på et specifikt problem, men oftest er der tale om et samlet indtryk baseret på den kliniske præsentation af smerter og gener, de forskellige test og kiropraktorens erfaring, samt eventuelle røntgenoptagelser af hofteleddene.

Røntgenundersøgelse af hofteleddene

Ved længerevarende hoftesmerter vil kiropraktoren som regel foretage en røntgenundersøgelse af bækkenet/hofteleddene. Det giver mulighed for at vurdere leddene og knoglernes placering i forhold til hinanden. Røntgenundersøgelsen benyttes derfor til at fastslå slidgigt i hoften og sværhedsgraden heraf. Ligeledes vil en røntgenundersøgelse af hofteleddene og bækkenet kunne vise om der er tale om dysplasi af hoften, hvilket kan være en årsag til smerter hos yngre personer. Vi har som de fleste kiropraktorer direkte adgang til røntgenundersøgelser på vores eget røntgenanlæg i klinikken.

Figur viser uddrag af et røntgenbillede af venstre hofteled med slidgigt
Figur viser uddrag af et røntgenbillede af venstre hofteled med slidgigt

Mere information om hofterne

Har du interesse i at læse mere har vi skrevet en del om forskellige lidelser i hofterne på vores hjemmeside. Du kan nemt læse videre via de links der findes nedenfor under relaterede artikler. Har du spørgsmål eller ønsker du en undersøgelse af dine hofteled kan du kontakte vores klinik mhp. tidsbestilling.

Ofte stillede spørgsmål

Få svar på nogle af de mest stillede spørgsmål til hoftesmerter i vores klinik.

Er hoftesmerter farlige?
Nej, som udgangspunkt er hoftesmerter ikke farlige. Det er kun ganske sjældent at smerter i hofterne skyldes en alvorlig tilstand.

Kan hoftesmerter behandles?
Ja, de fleste hoftesmerter skyldes tilstande der kan behandles og afhjælpes med konservativ behandling, dvs. kiropraktik, fysioterapi og træning.

Medfører hoftesmerter altid behov for operation?
Nej, langt de fleste hoftesmerter skyldes tilstande der ikke skal behandles med operation. Derimod kan de fleste hoftelidelse behandles konservativt.

Kan kiropraktoren finde årsagen til hoftesmerter?
Ja, kiropraktoren er særligt uddannet til at diagnosticere lidelser og tilstande i bevægeapparatet, herunder lidelser i hoften. Der benyttes klinisk undersøgelse og nogle gange røntgenundersøgelse for at stille diagnosen.

Må jeg træne med hoftesmerter?
Det kommer meget an på hvilke smerter du har og hvilken træning du tænker på. Som udgangspunkt må du ikke træne hvis det medfører smerter i hofterne. I så fald bør du blive undersøgt for at få stillet en diagnose. Derefter kan træning meget vel være en god ide og et relevant bidrag til løsningen af eventuelle problemer i hoften.

Relaterede artikler

Kiropraktor i Aarhus
1 ud af 5 tør ikke gå til kiropraktor

Du skal ikke være nervøs,
når det siger knæk!

Copyright ® Nortvig & Uhrenholt - Kiropraktor i Aarhus