Hoftedysplasi

Mange forbinder hoftedysplasi med noget hunde kan have. Det er imidlertid også muligt for os mennesker at udvikle dysplasi (unormal vækst) af hofteleddet. Mange lever et langt og godt liv med hoftedysplasi uden at være klar over at de har det. Tilstedeværelsen af hoftedysplasi øger imidlertid risikoen for nedsat belastningsevne, smerter og stivhed samt udvikling af tidlig slidgigt i hofteleddet.

Hoftedysplasi

Hoftedysplasi er beskrivelsen for en bygningsfejl i hofteleddet. Som følge af fejlen er der ikke tilstrækkelig støtte til lårbenshovedet i bækkenet (hofteleddet). Der findes flere metoder til at beskrive en hoftedysplasi, men de er altid baseret på en røntgenundersøgelse af hofteleddet.

Klinisk undersøgelse af hoftedysplasi

Nyfødte testes altid for hoftedysplasi kort efter fødslen og eventuelt senere hos kiropraktoren. Hos spædbørn er det vigtigt at stille diagnosen da det er behandlingskrævende i regi af sygehuset. Kiropraktorerne ser som regel hoftedysplasi hos yngre og midaldrende voksne patienter. Klinisk ses ofte en lidt speciel gangart og bevægelsen af hofteleddet være anderledes end et normalt hofteled. Kiropraktoren gennemfører en række test der eventuelt rejser mistanken om dysplasi.

Røntgenundersøgelse af hoftedysplasi

På vores klinik i Aarhus er vi i stand til at foretage denne undersøgelse og vurdering. Der tages bestemte billeder der efterfølgende analyseres og opmåles. Baseret på en række vinkelmål og de øvrige fund er det muligt at beskrive hvorvidt der er en grad af dysplasi i et eller begge hofteled. Hvis der er mistanke om hoftedysplasi bliver man altid henvis videre til opfølgende udredning og yderligere røntgenbilleder/skanninger på sygehuset

Skal jeg opereres hvis jeg har hoftedysplasi?

Nogle patienter har behov for operation af deres hoftedysplasi. Det afgørende er typen og sværhedsgraden af dysplasien og den eventuelle slidgigt i hofteleddet samt patientens alder. Vi har altid god dialog med den praktiserende læge. Det er især vigtigt i de tilfælde, hvor vi mener det er relevant med opfølgende udredning i hoftesektoren på sygehuset, hvor mulighederne/behovet for en operation vil blive vurderet.

Kiropraktoren behandling af hoftedysplasi

I mange tilfælde er der beskedne forandringer hvilket kan behandles med manuelle greb, kiropraktisk behandling, bløddelsbehandling samt især vejledning ift. aktiviteter og træning. Du er meget velkommen til at kontakte os på klinikken i Aarhus hvis du har spørgsmål eller gerne vil undersøges/behandles for hofteproblemer.

Relaterede artikler

Kiropraktor i Aarhus
1 ud af 5 tør ikke gå til kiropraktor

Du skal ikke være nervøs,
når det siger knæk!

Copyright ® Nortvig & Uhrenholt - Kiropraktor i Aarhus