Der findes en række tilstande der kan give smerter omkring hoftens yderside. Der findes en række strukturer der kan blive overbelastet og i nogle tilfælde kan det lede til det i kalder den ekstern springhofte.
Som oftest vil patienten klage over smerter på ydersiden af hoften/benet og der vil ofte være tilhørende kliklyde i forbindelse med bevægelse af benet. Smerterne vil ofte være jagende af karakter. Bevægelse, spring og gang vil derfor typisk frembringe smerterne, mens hvile oftest reducerer smerterne.
Nej, det er det ikke. Det er vigtigt at understrege, at det kan være helt normalt at opleve klik inde i og uden på hoften uden at det er et problem. Mange vil opleve sådanne klik uden at der er en smerte forbundet med klikket, hvilket altså kan være helt normalt. Hvis det udvikler sig, bliver hyppigere og/eller smertefuldt så er det imidlertid en anden sag.
Den eksterne springhofte skyldes ofte overbelastning, fx gentagne og vedvarende belastninger man ikke er vant til. Overbelastningen medfører irritation og/eller inflammation (betændelse) af det lange seneblad (fascia latae, også kaldet det iliotibiale bånd), idet senebladet glider henover lårbenets store fremspring (trochanter major). Derved hæver senebladet og i nogle tilfælde skaber det ligeledes en betændelse af den nærliggende slimsæk (bursa trochanterica).
Baseret på en kliniskvurdering vil din kiropraktor i langt de fleste tilfælde kunne stille diagnosen. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt, at der foretages en ultralydsskanning eller en MR-skanning.
Langt de fleste tilfælde af en ekstern springhofte kan behandles konservativt, dvs. uden operation og medicin. Behandlingen afhænger af en korrekt diagnose og består oftest af vejledning om hvile og aflastning, bløddelsbehandling og træningsvejledning. I nogle tilfælde er der relation til leddysfunktion (oftest lænden, bækkenleddet eller hofteleddet) hvorfor det også er vigtigt at behandle disse.
I sjældne tilfælde kan det være nødvendigt at foretage et kirurgisk indgreb. Som regel vil man dog have forsøgt konservative behandlingstiltag gennem en længere periode før dette bør overvejes.
Hvis du har et problem med smerter og kliklyde på hoftens yderside kan du have en ekstern springhofte. Hvis du har brug for en faglig vurdering er du velkommen til at kontakte klinikken for en konsultation hos en af kiropraktorerne. Du er velkommen til at ringe til os på 86181022.