Kiropraktor Nortvig Uhrenholt » Brystryggen » Diskusprolaps i brystryggen (thorakal diskusprolaps)

Diskusprolaps i brystryggen (thorakal diskusprolaps)

Diskusprolapserne sker langt oftest i lænderyggen, nogle få får det i nakken og kun ganske sjælden sker det i brystrygsøjlen. Det ses som regel hos midaldrende patienter der har en længere historik af brystrygsmerter. For at stille diagnosen skal der foretages en MR-skanning da det er den eneste måde hvorpå selv diskusprolapsen kan identificeres.

Hvad er en diskusprolaps?

En diskusprolaps er en skade på en bruskskive (diskus) i rygsøjlen, og sker som nævnte oftest i lænderygsøjlen. Når skaden opstår sker det som følge af et brist i bruskskivens yderste lag hvorved bruskskivens kernemateriale (nucleus) bliver presset ud. Dette medfører blandt andet en lokal smertefuld betændelse/inflammation og risiko for afklemning af en eller flere nerver.

Hvorfor giver en thorakal diskusprolaps smerter?

Skaden på selve bruskskiven kan give smerter i brystryggen og henførte smerter til brystkassen/torsoen. Nogle gange sker der afklemning af en nerverod der passerer forbi diskusprolapsen. Derved opstår der udstrålende (radikulære) smerter til den ene side af brystkassen i et bestemt mønster langs den påvirkede nerve. Dette kaldes for rodtryk eller rodaffektion. Nervesmerter kan være meget ubehagelige, jagende og borende og er bestemt ikke til at ignorere.

Skal der tages et røntgenbillede af ryggen hvis jeg har en thorakal diskusprolaps?

Ofte vil der blive taget et røntgenbillede på grund af smerterne. Hvis der er mistanke om en thorakal diskusprolaps kan det blive nødvendigt at foretage en MR-skanning af brystryggen. MR-skanningen er den eneste sikre måde til at fastlå diagnosen.

Hvordan behandles en thorakal diskusprolaps?

Ofte vil problemet løses ved frigørende behandling af vævet omkring diskusprolapsen. Det kan ske ved specifikke mobiliserende teknikker, manipulationsbehandling og særlige øvelser. Efterfølgende er det vigtigt at bevare den forbedrede mobilitet i brystryggen gennem regelmæssig træning og motion. Nogle patienter vil have behov for understøttende behandling i en periode efterfølgende. Det er meget sjældent at der bliver behov for operation for en thorakal diskusprolaps.

Har du brug for hjælp?

Hvis du tænker du har brug for vores hjælp kan bestille tid til en konsultation hos en af klinikkens kiropraktorer via vores reception på 86181022.

Ofte stillede spørgsmål

Få svar på nogle af de mest stillede spørgsmål til smerter grundet diskusprolaps i brystryggen i vores klinik.

Hvad er en diskusprolaps?
En diskusprolaps er en skade på en bruskskive (diskus) i rygsøjlen, som oftest ses i lænderyggen. Det kan dog også ske i brystryggen. Skaden opstår i forbindelse med at bruskskivens yderste lag brister, og kernematerialet presses ud. Dette kan medføre lokal smertefuld betændelse/inflammation og risiko for afklemning af en eller flere nerver.

Hvorfor giver en thorakal diskusprolaps smerter?
En thorakal diskusprolaps kan give lokale smerter i brystryggen og brystkassen. Hvis en nerve afklemmes med det medføre udstrålende (radikulære) smerter langs den påvirkede nerve til den ene side af brystkassen. Nervesmerter er ofte meget ubehagelige, jagende og borende.

Skal der tages et røntgenbillede af ryggen hvis jeg har en thorakal diskusprolaps?
Et røntgenbillede kan tages på grund af smerterne og eller andre relevante indikationer, men en MR-skanning af brystryggen er den eneste sikre metode til at fastslå diagnosen.

Hvordan behandles en thorakal diskusprolaps?
Behandling af en thorakal diskusprolaps involverer ofte frigørende behandling af vævet omkring prolapsen ved hjælp af mobiliserende teknikker, manipulationsbehandling og særlige øvelser. Det er vigtigt efterfølgende at bevare den forbedrede mobilitet gennem regelmæssig træning og motion. Operation er sjældent nødvendig for en thorakal diskusprolaps.

Hvem får en thorakal diskusprolaps?
Thorakale diskusprolapser forekommer sjældent og ses normalt hos midaldrende patienter med en længere historik af brystrygsmerter. Det kan dog opstå i alle aldre og hos yngre patienter skyldes det oftest en ulykke.