En tilstand kaldet spinalstenose kan ses især i den ældre del af vores befolkning. Problemet skyldes ofte lokaliserede slidforandringer der kan opstå i lænden og nakken og medfører pladsmangel. Af den grund kommer nerverne i klemme, hvilket medfører en række klassiske symptomer.
Der er flere årsager til spinalstenose. Den hyppigste er slidgigt i rygsøjlen der bevirker, at der opstår knoglepåbygninger inde i rygsøjlen hvilket skaber pladsmangel. Spinalstenose opstår derfor oftest hos personer over 50 års alderen. Hvis man har haft en diskusprolaps øges risikoen for spinalstenose. Andre har rygskader eller medfødte lidelser der kan medføre pladsmangel.
Som konsekvens af pladsmanglen bliver de bløde og sårbare nerver klemt hvilket kaldes for neurogen claudicatio. Spinalstenose i nakken kan være meget problematisk da rygmarven kan komme i klemme. Smerter i nakken, udstrålende gener og smerter til arme og ben samt føleforstyrrelser er hyppige gener. Der kan opstå balanceproblemer og en række neurologiske symptomer kan følge med.
Diagnosen baseres på sygehistorien, den kliniske undersøgelse og resultaterne af den billeddiagnostiske undersøgelse. Alle patienter med mistanke om spinalstenose i nakken bliver undersøgt ved en røntgenundersøgelse i vores klinik eller på hospitalet. Nogle patienter får desuden foretaget en MR-skanning af rygsøjlen hvor det er muligt at foretage en mere præcis opmåling af pladsforholdene i rygsøjlen og stille den endelige diagnose.
Kiropraktisk behandling kan ikke fjerne årsagen til spinalstenose hvis den skyldes slidgigt. Hvis spinalstenosen i nakken skyldes en diskusprolaps så er det muligt at opnå helbredende behandling. Afhængig af sværhedsgraden af symptomerne og den præcise årsag til spinalstenose, så vil de fleste patienter kunne have glæde af kiropraktisk behandling. Behandlingen består bl.a. af manuelle teknikker, mobilisering og stræk, gennemgang af øvelser og vejledning vedrørende daglige gøremål og aktiviteter. Hvis de konservative behandlingstiltag imidlertid ikke har tilstrækkelig virkning, så bør operation altid overvejes. Det vil i så fald ske i samråd med den praktiserende læge og speciallægerne på sygehuset.
Hvis du mistænker, at du har spinalstenose i nakken kan du altid spørge os i klinikken i Aarhus. Spørg efter kiropraktoren eller book en konsultation til vurdering af din situation på 86181022.
Få svar på nogle af de mest stillede spørgsmål til smerter grundet spinalstenose i nakken i vores klinik.
Hvordan opstår spinalstenose?
Spinalstenose opstår primært på grund af slidgigt i rygsøjlen, som fører til knoglepåbygninger inde i rygsøjlen og dermed skaber pladsmangel i spinalkanalen. Tilstanden ses oftest hos personer over 50 år. Risikoen for spinalstenose øges også, hvis man tidligere har haft en diskusprolaps, eller hvis man har rygskader eller medfødte lidelser, der kan medføre pladsmangel.
Hvilke er de hyppigste symptomer på spinalstenose?
De klassiske symptomer på spinalstenose skyldes, at nerverne/rygmarven bliver klemt. Symptomerne kan omfatte smerter i nakken, udstrålende smerter til arme og ben, føleforstyrrelser, balanceproblemer og forskellige neurologiske symptomer. Især spinalstenose i nakken kan være problematisk, da rygmarven kan komme i klemme.
Hvordan stilles diagnosen for spinalstenose?
Diagnosen stilles baseret på sygehistorie, klinisk undersøgelse og billeddiagnostiske undersøgelser. Patienter med mistanke om spinalstenose i nakken får foretaget en røntgenundersøgelse og eventuelt en MR-skanning af rygsøjlen. MR-skanningen giver en mere præcis opmåling af pladsforholdene i rygsøjlen og er nødvendig for at stille den endelige diagnose.
Kan kiropraktisk behandling helbrede spinalstenose?
Kiropraktisk behandling kan ikke fjerne årsagen til spinalstenose, hvis den skyldes slidgigt. Men hvis spinalstenosen skyldes en diskusprolaps er der bedre behandlingsmuligheder. De fleste patienter kan drage fordel af kiropraktisk behandling, som omfatter manuelle teknikker, mobilisering, stræk, øvelser og vejledning om daglige aktiviteter. Hvis konservative behandlinger ikke er tilstrækkelige, kan operation overvejes i samråd med den praktiserende læge og speciallægerne på sygehuset.