Hjernerystelse – commotio cerebri

Omkring 25.000 danskere behandles hvert år for en hjernerystelse. I virkeligheden er tallet endnu større da de færreste registreres. Nedenstående tekst henvender sig primært til de mange personer med milde hjernerystelser der sker hvert år i Danmark. Mere alvorlige hjernerystelser kan have andre symptomer og kræve anden behandling og vejledning end foreslået. Er du i tvivl kan du kontakte kiropraktoren på 8618100.

Hvad er en hjernerystelse?

Hjernen ligger inde i kraniekassen godt beskyttet af de tykke og stærke knogler. Når hovedet bliver udsat for direkte eller indirekte energipåvirkninger så risikerer hjernen at blive slået imod indersiden af kraniet. Hjernerystelsen opstår derfor som følge af blandinger af acceleration, stræk, vrid og kompression af selve hjernevævet hvorved hjernen midlertidigt mister sin normale funktion. I nogle tilfælde kan der opstå skader i hjernevævets små og meget fine nervetråde, også kaldet diffuse aksonale skader (diffuse axonal injuries(DAI)). Det er dog kun hos de moderat-svære hjernerystelser, at disse skader kan påvises ved hjælp af MR-skanninger af hjernen.

Hjernerystelse

Er en hjernerystelse farlig?

Det kan den være men det er heldigvis sjældent. Langt de fleste hjernerystelser har en god prognose for helbredelse. Men netop fordi at det kan være en alvorlige skade så har vi i sundhedssektoren særlig opmærksomhed på denne tilstand. En ikke erkendt hjernerystelse kan risikere at udvikle sig og/eller give langvarige senfølger, så tidlig diagnostik er utrolig vigtig.

Red flags!

Hvis du oplever nogle af disse symptomer i forbindelse med et hovedtraume så bør du kontakte læge/vagtlæge straks;

  • Svær hovedpine, evt. gradvist forværrende karakter
  • Kvalme og gentagne opkast
  • Bevidsthedssvækket og udtalt søvntrang/falder hen
  • Konfus og forvirret
  • Styringsbesvær/faldtendens/talebesvær

Hyppige symptomer på mild hjernerystelse

  • Hovedpine af varierende intensitet
  • Tendens til kvalme eller let ubehag
  • Udmattethed og træthed
  • Svimmelhed
  • Nedsat hukommelse
  • Nedsat koncentrationsevne
  • Synsforstyrrelser

Hvordan stilles diagnosen?

Diagnosen stilles i langt de fleste tilfælde på historien om relevant hovedtraume og de efterfølgende symptomer og den kliniske vurdering. Efter mere alvorlige hovedtraumer kan der foretages skanninger af hovedet, hvor nogle vil vise forandringer. Efter milde hjernerystelser vil der ikke kunne ses forandringer på skanninger af hovedet.

Hvordan behandles det?

Sørg altid for at kontakte din praktiserende læge eller eventuelt kiropraktor mhp. vurdering af din tilstand. Behandlingen har fokus på at kontrollere tilstanden og sikre en hurtig helbredelse. Det sker bl.a. gennem vejledning og aflastning, smertehåndtering, god råd (se nedenfor), ledfrigørelse, mobilisering, kontrolleret aktivering (motion), relevante balance- og koordinationsøvelser, synstræning og kostvejledning. Nogle patienter med svære hjernerystelser eller længerevarende forløb får brug for mere specialiseret behandling hos en speciallæge (neurolog), psykolog eller neuropsykolog, neurooptometrist eller på et center hvor der kan tilbydes tværfaglige forløb, som for eksempel på Vejlefjord Rehabilitering.

Gode råd til hjernerystelse

Uanset hvad så vil de fleste der har pådraget sig en hjernerystelse skulle foretage ændringer i deres hverdagsaktiviteter i en periode indtil de er helbredt, eller i god bedring. Det er fx;

  • Minimer brug af mobile enheder (telefon, iPad o.l.)
  • Minimer brug af skærm, fx TV og computer, herunder computerspil
  • Undgår alkoholindtag
  • Pauser al kontaktsport og højintensitetssport

Hvad kan jeg selv gøre?

Det er meget vigtigt at man holder sig i ro i den første tid efter hjernerystelsen. Sørg altid for at kontakte en sundhedsfaglig person snarest muligt. Sørg for at der er en plan for dig så du ved hvad du skal forvente i forhold til symptomer og tidshorisont samt hvilke hensyn du skal tage undervejs. Det er utroligt vigtigt, at du føler dig tryg ved situationen og oplever at der tages professionelt hånd om situationen.

Har du brug for mere viden om hjernerystelse kan du med fordel købe/låne nedenstående bog, alternativt høre den som lydbog. Den giver en række forskellige redskaber til en skabe en bedre hverdag og helbredelse, både efter nyopståede og længerevarende hjernerystelser. Her kan du finde bogen: “Hjernerystelsen – kom godt igennem”.

Kosttilskud

Der findes ingen medicin eller kosttilskud der virker for alle og evidensen for effekten er af varierende kvalitet. Nogle patienter med hjernerystelse oplever bedring med øget af indtag af kosttilskud, fx magnesium, kreatin og fiskeolie. Mange søger en antioxidativ kost.

Medicinsk behandling

Udskrivelse af receptpligtig medicin varierer meget hos de praktiserende læger. Det er ikke alle patienter der har behov for og/eller glæde af medicin. Nogle får hjælp fra smertestillede eller muskelafslappende medicin imens andre har brug for medicin der kan hjælpe til en bedret søvn (fx melatonin).

Postcommotionelt syndrom

Mellem 5-20% af patienter med en hjernerystelse har symptomer i mere end 6 måneder. Det vides ikke med sikkerhed hvorfor det sker. Nogle af de dominerende symptomer er kronisk hovedpine, koncentrationsbesvær, hukommelsesproblemer, træthed, synsproblemer og svimmelhed.

Behandling af postkommotionelt syndrom

I efteråret 2019 nedsatte Sundhedsstyrelsen en arbejdsgruppe til at udforme en National Klinisk Retningslinje for hjernerystelse med fokus på ikke farmakologisk behandling af længerevarende følger efter hjernerystelse. I dette tværfaglige arbejde er de danske kiropraktorer repræsenteret og fokus er på tidlig indsats og behandling af vedvarende symptomer.

Ofte stillede spørgsmål

Få svar på nogle af de mest stillede spørgsmål til smerter grundet hjernerystelse i vores klinik.

Hvad er en hjernerystelse, og hvordan opstår den?
En hjernerystelse opstår, når hovedet udsættes for direkte eller indirekte energipåvirkninger (acceleration/deceleration) hvilket medfører stræk, vrid og/eller kompression af hjernens væv. For langt de fleste hjernerystelser resulterer det i midlertidigt tab af hjernens normale funktion, og i nogle tilfælde kan der opstå skader på de små nervetråde i hjernevævet.

Er en hjernerystelse farlig, og hvad er prognosen for helbredelse?
En hjernerystelse kan være farlig, men er det heldigvis sjældent. Langt de fleste hjernerystelser har en god prognose for helbredelse. På grund af risikoen for alvorlige skader er man dog i sundhedssektoren særlig opmærksomhed på akutte hjernerystelser, da manglende erkendelse af hjernerystelse kan føre til udvikling af langvarige senfølger.

Hvad er “red flags” og hvornår skal jeg søge lægehjælp efter et hovedtraume?
“Red flags” er advarselstegn og omfatter symptomer som svær hovedpine, gradvist forværrende/tiltagende karakter af symptomerne, gentagne opkastninger, bevidsthedssvækkelse, konfusion, styringsbesvær og talebesvær. Disse tegn og symptomer kræver øjeblikkelig lægehjælp og må ikke ignoreres efter et hovedtraume.

Hvordan stilles diagnosen for hjernerystelse, og hvornår er en skanning nødvendig?
Diagnosen stilles primært ud fra historien om hovedtraume, efterfølgende symptomer og en klinisk vurdering. Ved mere alvorlige tilfælde kan en skanning af hovedet være nødvendig for at vurdere om der er påviselige skader. Ved milde hjernerystelser vil skanninger oftest ikke vise tegn på skade.

Hvordan behandles hjernerystelser, og hvad kan jeg selv gøre for at fremskynde helbredelsen?
Behandlingen fokuserer første og fremmest på at bremse skaden, etablere et sikkert udgangspunkt for relevant behandling og efterfølgende søge helbredelse gennem relevante tiltag. Kontakt din praktiserende læge eller kiropraktor så tidligt som mulig for at få stillet diagnosen. Din egen indsats vil være bedst hvis du har en god forståelse af din tilstand. Derefter vil du kunne benytte den vejledning du modtager omkring fx aflastning, smertehåndtering, mobilisering/aktivitet, kontrolleret trinvis aktivering, balance- og koordinationsøvelser samt kostvejledning. De fleste bør foretage ændringer i hverdagsaktiviteter, fx reducere brug af mobile enheder og alkoholindtag.

Relaterede artikler

Kiropraktor i Aarhus
1 ud af 5 tør ikke gå til kiropraktor

Du skal ikke være nervøs,
når det siger knæk!

Læs
Copyright ® Nortvig & Uhrenholt - Kiropraktor i Aarhus