Omkring 25.000 danskere behandles hvert år for en hjernerystelse. I virkeligheden er tallet endnu større da de færreste registreres. Nedenstående tekst henvender sig primært til de mange personer med milde hjernerystelser der sker hvert år i Danmark. Mere alvorlige hjernerystelser kan have andre symptomer og kræve anden behandling og vejledning end foreslået. Er du i tvivl kan du kontakte kiropraktoren på 8618100.
Hjernen ligger inde i kraniekassen godt beskyttet af de tykke og stærke knogler. Når hovedet bliver udsat for direkte eller indirekte energipåvirkninger så risikerer hjernen at blive slået imod indersiden af kraniet. Hjernerystelsen opstår derfor som følge af blandinger af acceleration, stræk, vrid og kompression af selve hjernevævet hvorved hjernen midlertidigt mister sin normale funktion. I nogle tilfælde kan der opstå skader i hjernevævets små og meget fine nervetråde, også kaldet diffuse aksonale skader (diffuse axonal injuries(DAI)). Det er dog kun hos de moderat-svære hjernerystelser, at disse skader kan påvises ved hjælp af MR-skanninger af hjernen.
Det kan den være men det er heldigvis sjældent. Langt de fleste hjernerystelser har en god prognose for helbredelse. Men netop fordi at det kan være en alvorlige skade så har vi i sundhedssektoren særlig opmærksomhed på denne tilstand. En ikke erkendt hjernerystelse kan risikere at udvikle sig og/eller give langvarige senfølger, så tidlig diagnostik er utrolig vigtig.
Hvis du oplever nogle af disse symptomer i forbindelse med et hovedtraume så bør du kontakte læge/vagtlæge straks;
Diagnosen stilles i langt de fleste tilfælde på historien om relevant hovedtraume og de efterfølgende symptomer og den kliniske vurdering. Efter mere alvorlige hovedtraumer kan der foretages skanninger af hovedet, hvor nogle vil vise forandringer. Efter milde hjernerystelser vil der ikke kunne ses forandringer på skanninger af hovedet.
Sørg altid for at kontakte din praktiserende læge eller eventuelt kiropraktor mhp. vurdering af din tilstand. Behandlingen har fokus på at kontrollere tilstanden og sikre en hurtig helbredelse. Det sker bl.a. gennem vejledning og aflastning, smertehåndtering, god råd (se nedenfor), ledfrigørelse, mobilisering, kontrolleret aktivering (motion), relevante balance- og koordinationsøvelser, synstræning og kostvejledning. Nogle patienter med svære hjernerystelser eller længerevarende forløb får brug for mere specialiseret behandling hos en speciallæge (neurolog), psykolog eller neuropsykolog, neurooptometrist eller på et center hvor der kan tilbydes tværfaglige forløb, som for eksempel på Vejlefjord Rehabilitering.
Uanset hvad så vil de fleste der har pådraget sig en hjernerystelse skulle foretage ændringer i deres hverdagsaktiviteter i en periode indtil de er helbredt, eller i god bedring. Det er fx;
Det er meget vigtigt at man holder sig i ro i den første tid efter hjernerystelsen. Sørg altid for at kontakte en sundhedsfaglig person snarest muligt. Sørg for at der er en plan for dig så du ved hvad du skal forvente i forhold til symptomer og tidshorisont samt hvilke hensyn du skal tage undervejs. Det er utroligt vigtigt, at du føler dig tryg ved situationen og oplever at der tages professionelt hånd om situationen.
Har du brug for mere viden om hjernerystelse kan du med fordel købe/låne nedenstående bog, alternativt høre den som lydbog. Den giver en række forskellige redskaber til en skabe en bedre hverdag og helbredelse, både efter nyopståede og længerevarende hjernerystelser. Her kan du finde bogen: “Hjernerystelsen – kom godt igennem”.
Der findes ingen medicin eller kosttilskud der virker for alle og evidensen for effekten er af varierende kvalitet. Nogle patienter med hjernerystelse oplever bedring med øget af indtag af kosttilskud, fx magnesium, kreatin og fiskeolie. Mange søger en antioxidativ kost.
Udskrivelse af receptpligtig medicin varierer meget hos de praktiserende læger. Det er ikke alle patienter der har behov for og/eller glæde af medicin. Nogle får hjælp fra smertestillede eller muskelafslappende medicin imens andre har brug for medicin der kan hjælpe til en bedret søvn (fx melatonin).
Mellem 5-20% af patienter med en hjernerystelse har symptomer i mere end 6 måneder. Det vides ikke med sikkerhed hvorfor det sker. Nogle af de dominerende symptomer er kronisk hovedpine, koncentrationsbesvær, hukommelsesproblemer, træthed, synsproblemer og svimmelhed.
I efteråret 2019 nedsatte Sundhedsstyrelsen en arbejdsgruppe til at udforme en National Klinisk Retningslinje for hjernerystelse med fokus på ikke farmakologisk behandling af længerevarende følger efter hjernerystelse. I dette tværfaglige arbejde er de danske kiropraktorer repræsenteret og fokus er på tidlig indsats og behandling af vedvarende symptomer.