Verdenssundhedsorganisationen (WHO) udgav d. 7. december 2023 nye retningslinjer for primærsektorens håndtering af patienter med kroniske lændesmerter. Lændesmerter er en af de største årsager til invaliditet på verdensplan, og antallet af personer med kroniske lændesmerter forventes at stige markant frem til 2050. WHO har i deres nyeste vejledning givet en række anbefalinger der også i Danmark vil kræve oprustning og øget samarbejde i hele sundhedsvæsenet.

WHO retningslinjer for 2023
Læs hele rapporten her

De overordnede grundprincipper i WHO’s retningslinjer

De overordnede grundprincipper for anbefalingerne omfatter;

  • Holistisk tilgang hvor behandlingen skal tage afsæt i patientens personlige og sociale kontekst.
  • Lige adgang til behandling uanset økonomisk status og alder, særligt med hensyn til den ældre befolkningsgruppe. Dvs. ikke diskriminerende tilgang.
  • Sundhedspersonalet skal udvise empati gennem lyttende og engageret kommunikation, herunder undgå stigmatiserende sprogbrug.
  • Fokuserede tværfaglige indsatser der integrerer og koordinerer bidrag på tværs af sundhedssektorer.

WHO’s specifikke anbefalinger

WHO’s retningslinjer for håndtering af kroniske lændesmerter omfatter følgende overordnede anbefalinger:

  • Uddannelse/undervisning: Implementering af programmer, der støtter viden og selvplejestrategier for dem, der oplever kroniske lænderygsmerter.
  • Fysiske interventioner: fx strukturerede træningsprogrammer/undervisning, ledfrigørende behandling (fx kiropraktisk behandling), bløddelsbehandling (massage).
  • Psykologiske terapier: Brug af psykologiske terapier såsom kognitiv adfærdsterapi til at adressere de mentale aspekter af kroniske lænderygsmerter.
  • Medicin: Anbefaling af visse medicinformer som fx ikke-steroide antiinflammatoriske lægemidler (NSAID).
  • Biopsykosociale interventioner: Tværfaglige multikomponent indsatser.

Behandling i lyset af WHO’sgrundprincipper

Behandlingsinterventioner bør implementeres i overensstemmelse med grundprincipperne om holistisk og personcentreret behandling, hvor behandlingen er hensyntagende og koordineret, ikke-stigmatiserende og ikke-diskriminerende. Der lægges vægt på at behandlingsforløb skræddersys til den enkelte patient for at sikre en relevant kombination af fysiske, psykologiske og sociale faktorer, der kan medvirke til at sikre de bedste mulighe behandlingsforløb.

WHO fraråder en række behandlingsformer

WHO advarer også imod en række interventioner, der således ikke kan anbefales, da der ikke er tilstrækkelig evidens for effekten. Dette gælder for eksempel anvendelse af lændestøtter, bælter, og/eller støtter, visse fysiske terapier som traktion og visse lægemidler som opioide smertestillende, som kan være forbundet med overdosering og afhængighed.

Kiropraktorens rolle

Kiropraktorens behandlingstilbud harmonerer meget godt med WHO’s anbefalinger om håndtering af den kroniske lændesmertepatient. Gennem de uddannelsesmæssige kvalifikationer og erhvervede faglige kompetencer kan kiropraktoren bidrage væsentligt til gode behandlingsforløb for den enkelte patient. I klinikken implementerer kiropraktoren de anbefalinger som WHO har formuleret. Tværfaglige samarbejdsflader til den almen praktiserende læge og fysioterapien er naturlige i kiropraktorens kliniske hverdag. Dette forbedres gennem øget dialog mellem de involverede omkring hvert patientforløb.

Fagpolitiske indsatser

Dansk Kiropraktorforening kommenterede i december 2023 på WHO’s nye retningslinjer, med henvisning til danske kiropraktor, professor Jan Hartvigsen fra Syddansk Universitet der havde bidraget til WHO’s arbejde. Han fremhævede behovet for at forbedre indsatsen, især indenfor ældreområdet. Rygsmerter er årsag til 38% af alle førtidspensioner i Danmark. Jan Hartvigsen påpegede, at ældre med kroniske rygsmerter ofte ikke får optimale behandlinger, og dette udgør en form for diskrimination, der kræver opmærksomhed.

Læs mere

Hvis du behov for mere viden kan du med fordel læse videre på vores hjemmeside. Du er også velkommen til at booke tid hos en af kiropraktorerne i klinikken hvis du lider af lænderygsmerter.

Referencer

Relaterede artikler

Kiropraktor i Aarhus
1 ud af 5 tør ikke gå til kiropraktor

Du skal ikke være nervøs,
når det siger knæk!

Copyright ® Nortvig & Uhrenholt - Kiropraktor i Aarhus