Mange danskere har hel eller delvis dækning af behandlingsudgifterne gennem virksomhedsordninger, hvor arbejdspladsen dækker udgifterne, eller gennem private og/eller erhvervsmæssige forsikringer, fx sundhedsforsikringer. Det kan også være gennem en ulykkesforsikring i forbindelse med en personskade. Du kan derfor med fordel undersøge, om du har dækning for dine behandlingsudgifter. Det bør fremgå af din police. Nogle gange findes din oplysninger hos din arbejdsgiver.
Klinikken har aftale med Tryg og Pension Danmark. Det betyder at du, som kunde hos Tryg eller Pension Danmark, kan booke tid til konsultation hos os via firmaernes online bookingløsninger. Du bedes kontakte Tryg eller Pension Danmark for hjælp til dette. Eventuelle efterfølgende konsultationer kan med fordel bookes direkte her i klinikken.
Vi har gennem mange år haft et meget godt samarbejde med langt de fleste sundhedsforsikringer og forsikringsselskaber. Nedenfor kan du se de fleste af vores samarbejdspartneres logo.
– Antallet af behandlinger som du er berettiget til.
– Om bevillingen er tidsbegrænset?
– Dækker din forsikring kiropraktisk behandling?
– Dækker din forsikring røntgenoptagelser, skanninger o.l.?
– Dækker din forsikring akutte og/eller kroniske behandlinger?
– Dækker din forsikring vedligeholdende og/eller forebyggende behandling?
– Dækker din forsikring fysiurgisk massage?
– I nogle tilfælde vil én behandling tælle for to af dine bevilgede behandlinger (klip).
Afregningen er forskellige fra selskab til selskab. Klinikken kan hos de fleste selskaber afregne direkte til selskabet. Nogle selskaber kræver, at forsikringstagen afregner på klinikken og derefter selv sender kvittering ind til forsikringsselskabet.
Spørg sekretæren hvordan der afregnes med dit forsikringsselskab, hvis du er i tvivl.
– Da klinikken ikke ser din police kender vi ikke til de vilkår du er dækket ind under. Er du i tvivl om din dækning bør du derfor kontakte dit forsikringsselskab.
– Husk, at du som forsikringstager selv er ansvarlig for at du kun får den behandling du er berettiget til.
Er du i tvivl eller har du spørgsmål til dækning via din sundhedsforsikring og/eller forsikring så er du meget velkommen til at kontakte klinikken i Aarhus på 86 18 10 22.