Slidgigt i skulderen, også kaldet skulderartrose, er en gradvis nedbrydning af brusken i selve skulderleddet. Tilstanden bliver mere almindelig med alderen og kan medføre smerter, stivhed og nedsat bevægelighed i skulderen og armen. Mange oplever særligt smerter ved løft, nedsat kraft og ømhed efter belastning.
Skulderleddet er et af kroppens mest bevægelige led, og netop den store bevægelighed gør det sårbart over tid. Når brusken nedbrydes, bliver ledfladerne mindre glatte og mister deres beskyttende funktion. Dette medfører irritation og inflammation af omkringliggende strukturer, hvilket medfører nedsat funktion og smerter. Nogle af årsagerne til slidgigt i skulderen er årelange gentagne belastninger, tidligere skader og følger efter operation i skulderen.
Diagnosen stilles ud fra dine symptomer og kliniske undersøgelser, herunder især røntgenundersøgelsen. Klassiske symptomer på slidgigt i skulderen er skuren i skulderen, smerter og stivhed samt nedsat bevægelighed og styrke. Diagnosen fastslås endeligt med en røntgenundersøgelse af skulder, hvilket er noget vi kan foretage her i klinikken.
Slidgigt i skulderen kan ikke kureres, men symptomerne kan lindres gennem justeringer af adfærd, ledfrigørende aktiviteter (eventuel kiropraktisk behandling) og målrettede træningsøvelser for at vedligeholde bevægelighed og styrke. Dette vil reducere smerteintensiteten. Nogle patientener har brug for smertestillende medicin i perioder og blokadebehandling ved opblussen. Ved fremskreden slidgigt i skulderen og svære symptomer bliver operation nødvendig.
Har du spørgsmål om slidgigt i skulderen eller ønsker hjælp til hvordan du får lindret dine smerter, står vi klar i vores klinik i Aarhus. Du kan kontakte os på telefon 86181022.
Hvad betyder det, når leddet “knaser” eller giver lyde?
Mange oplever knæk- eller gruslyde fra et led med artrose. Lydene skyldes typisk ujævn brusk, små gasbobler i ledvæsken eller ændringer i leddets mekanik. Lydene er ikke farlige i sig selv, og de fortæller ikke nødvendigvis noget om, hvor fremskreden artrosen er.
Er smerter i skulderen et tegn på slidgigt?
Ikke nødvendigvis. Smerter kan skyldes mange ting, fx muskelspændinger, betændelsestilstande eller andre skulderproblemer der kan behandles konservativt. Røntgenundersøgelse kan være nødvendigt for at stille en mere præcis diagnose.
Hvorfor får jeg smerter om natten?
Nattesmerter skyldes ofte, at leddet eller den omkringliggende muskulatur irriteres under tryk-/vridbelastning. Oftest vil smerterne gradvist aftage når du står og og bevæger skulderen igen.
Skal jeg undgå at bevæge skulderen?
Nej. Skulderen har bedst af bevægelse. Lang tids inaktivitet øger stivhed og smerter. Bevægelse indenfor smertegrænsen er derfor vigtig.
Bliver skulderslidgigt værre med tiden?
Ja, generelt udvikler slidgigt i skulderen sig i den forkerte retning, dvs. med forværring af tilstanden. Med træning, bevægelse og korrekt behandling kan symptomerne reduceres og konsekvenserne af den slidte skulder kan reduceres. Sliddet forbliver dog uændret.
Hvornår skal jeg søge hjælp?
Du bør søge hjælp hvis du oplever længerevarende smerter i skulderen. Smerter i skulderen kan gå over af sig selv, men hvis de varer ved, er det være en god ide at blive undersøgt af en kiropraktor eller læge.
Skal jeg have en operation?
Nej, du skal ikke nødvendigvis opereres. De fleste patienter har gavn har konservativ behandling uden at der bliver behov for operation. Ved svær slidgigt overvejes behovet for operation løbende.