Slidgigt i fingrene (artrose)

Slidgigt i fingrene (artrose), er en gradvis nedbrydning af brusken i et eller flere fingerled. Det bliver mere almindeligt med alderen og kan medføre smerter, stivhed og nedsat bevægelighed i de påvirkede fingre.

Hvorfor opstår der slidgigt i fingrene?

Fingerleddene udsættes dagligt for mange små belastninger. Over tid kan brusken i leddet derfor blive nedbrudt, hvilket gør ledfladerne mere ujævne hvilket kan føre til irritation i leddet og smerter. Slidgigt i fingrene er ofte relateret til brug og overbelastning gennem mange år, og kan skyldes følger efter fingerskader (fx fra håndbold).

Hvilke smerter giver artrose i fingrene?

Typiske symptomer på slid i fingerleddene er stivhed og smerter i og omkring fingrene, nedsat bevægelighed, smerter ved brug, hævelse efter brug og nedsat fysisk belastningsevne.

Hvordan stilles diagnosen?

Diagnosen stilles ud fra dine symptomer, en klinisk undersøgelse og en røntgenundersøgelse der stiller den endelige diagnose. Sliddet er oftest ganske tydeligt at mærke omkring fingrenes led ved den kliniske undersøgelse.

Hvordan behandles slidgigt i fingeren?

Behandlingen består ofte af træning, ændringer i adfærd, herunder justering af belastning og aktiviteter. Mange oplever lindring af smerterne ved disse indsatser. Smertestillende medicin og/eller injektionsbehandling hos lægen kan være nødvendig i perioder. Ved fremskreden slidgigt og betydelige gener kan en fingeroperation blive relevant.

Har du spørgsmål?

Har du spørgsmål om slidgigt i fingrene eller ønsker hjælp til at håndtere dine smerter, står vi klar i vores klinik i Aarhus. Du kan kontakte os på telefon 86181022.

Ofte stillede spørgsmål om slidgigt i fingrene

Hvad er slidgigt?
Slidgigt, også kaldet artrose, er en tilstand hvor brusken i et led gradvist nedbrydes. Brusken fungerer normalt som en støddæmper mellem knoglerne. Når den bliver tyndere eller ujævn, kan det føre til smerter, stivhed og nedsat bevægelighed i leddet.

Hvad betyder det, når et led “knaser” eller giver lyde?
Mange oplever fingerk- eller gruslyde fra et led med slidgigt. Lydene skyldes ofte ujævn brusk, små gasbobler i ledvæsken eller ændringer i leddets mekanik. Lydene er ikke farlige i sig selv og siger ikke nødvendigvis noget om, hvor fremskreden slidgigten er.

Er smerter i et led altid tegn på slidgigt?
Nej. Smerter i et led kan skyldes mange ting, eksempelvis muskelspændinger, irritation i sener eller andre ledproblemer. En klinisk undersøgelse og eventuelt røntgen kan være nødvendigt for at stille en præcis diagnose.

Hvorfor oplever mange smerter efter hvile?
Ved slidgigt oplever mange stivhed og smerter efter hvile eller om morgenen. Når leddet begynder at bevæge sig igen, bliver ledvæsken fordelt, og stivheden aftager ofte gradvist.

Skal jeg undgå at bevæge et led med slidgigt
Nej. Bevægelse er vigtig ved slidgigt. Lang tids inaktivitet kan øge stivhed og smerter. Regelmæssig bevægelse og træning indenfor smertegrænsen hjælper med at vedligeholde bevægelighed og styrke omkring leddet.

Bliver slidgigt værre med tiden?
Slidgigt er en tilstand, der typisk udvikler sig over tid. Med træning, bevægelse og korrekt behandling kan symptomerne dog ofte reduceres betydeligt, og mange kan leve et aktivt liv trods slidgigt.

Hvornår bør jeg søge behandling?

Du bør overveje at søge hjælp, hvis du oplever længerevarende smerter, stivhed eller nedsat funktion i et led. Tidlig rådgivning og behandling kan ofte reducere symptomer og forbedre funktionen.

Skal man opereres for slidgigt?
Nej, langt de fleste patienter med slidgigt behandles uden operation. Konservativ behandling med træning, vejledning og eventuel manuel behandling hjælper mange. Operation overvejes først ved svær slidgigt og betydelige gener.

Relaterede artikler

Kiropraktor i Aarhus
1 ud af 5 tør ikke gå til kiropraktor

Du skal ikke være nervøs,
når det siger knæk!