Cand. Manu, turnuskiropraktor
Asger er uddannet kiropraktor fra Syddansk Universitet i 2026, hvor han under uddannelsen har været i praktik på Rygcenter Kolding, samt reumatologisk afdeling i Vejle.
Som behandler har Asger en bred interesse for mange problematikker i bevægeapparatet, både ryg- og ekstremitetslidelser, samt akutte og kroniske lidelser. Han interesserer sig blandt andet for problematikker som discusprolaps, stenose, overbelastningskader og hovedpine, men møder naturligvis alle typer gener i bevægeapparatet.
Asger lægger stor vægt på at den enkelte person føler sig tryg og hørt gennem hele forløbet, og derfor starter et behandlingsforløb altid med en grundig samtale og undersøgelse, så der sammen skabes et overblik over problemstillingen. På baggrund af dette dannes der et individuelt behandlingsforløb, som suppleres med rådgivning og eventuelle øvelser, så du selv får redskaber til at håndtere og forebygge dine gener.
Asger har altid haft en stor interesse for træning og fysisk aktivitet, og denne interesse tager han naturligt med ind i arbejdet som kiropraktor.
Målet med behandlingen er at hjælpe dig tilbage til en hverdag med færre gener og størst mulig bevægelsesfrihed.
Asger Hausted Andersen
Cand. Manu, turnuskiropraktor
Direkte mail: aha@nortviguhrenholt.dk