Anders Bech Lauritsen

Kiropraktor

Anders Bech Lauritsen dimitterede som kiropraktor fra Syddansk Universitet i 2014. Efter turnusuddannelse og efterfølgende fastansættelse ved Aksglæde og Sørensen i Aarhus C (nu Aarhus Kiropraktor Center), blev Anders medejer af klinikken fra 2016 til 2024. Siden da har Anders været ansat ved Nortvig & Uhrenholt Kiropraktisk Klinik.

Som kiropraktor har Anders stor erfaring med behandling af patienter med gener fra led og muskler i hele bevægeapparatet. I konsultationen vil patienten møde en empatisk kiropraktor med en grundig og systematisk tilgang til sygehistorie, undersøgelse og patientens samlede behandlingsforløb. Anders behandler patienter i alle aldre – fra spædbørn til seniorer – og ser det som et stort privilegium at kunne hjælpe mennesker i alle livets faser.

Gennem årene har Anders udviklet en særlig interesse for de sundhedsmæssige udfordringer, der kan opstå i takt med alderen, hvilket har gjort seniorpatienter til en stor del af hans praksis. Et andet fokusområde er behandling af, og vejledning til, patienter med diskusprolaps eller forsnævring af rygmarvskanalen/lumbal spinalstenose.

Derudover har Anders stor erfaring med billeddiagnostik. Røntgenbilleder kan tages direkte i klinikken.

Anders Bech Lauritsen
Kiropraktor
Direkte mail: al@nortviguhrenholt.dk