Morbus Bechterew

Morbus Bechterew (spondylitis ankylopoietica) er en inflammatorisk rygsøjlegigt. Sygdommen er kendetegnet gigtbetændelsen der påvirker rygsøjlens knogler og led. Der udvikler sig gradvist over tid og kan debutere i en relativ ung alder. Det er meget forskelligt hvor påvirket man bliver af sygdommen.

Hvorfor opstår Morbus Bechterew?

Man ved ikke præcist hvorfor nogle mennesker udvikler denne sygdom, men der er en arvelig komponent. Det vil sige at risikoen for at få sygdommen er øget blandt familiemedlemmer. Desuden ses en øget risiko hvis man har vævstypen HLA-B27, hvilket er noget den praktiserende læge kan teste for. Sygdommen udvikler sig over lang tid.

Hvilke symptomer har man?

Der er som regel længerevarende klager over smerter og stivhed i rygsøjlen (især lænden). På undersøgelsen ses tydeligt nedsat mobilitet, der er ofte smerter på senefæsterne (entesopati) og der kommer som regel mere udtalte smerter i bækkenleddene.

Hvordan stille diagnose Morbus Bechterew?

Det er ikke altid lige nemt at stille diagnosen da sygdommen udvikler sig over tid. Røntgenundersøgelsen kan vise forandringerne i knoglerne, men det er oftest et stykke henne i sygdomsforløbet. Det er oftest gigtlægerne (reumatologerne) på sygehuset der stiller diagnosen efter klinisk undersøgelse, blodprøver, røntgenundersøgelse og MR-skanning.

Røntgenundersøgelse af Morbus Bechterew

Det hænder at kiropraktoren får mistanke om Morbus Bechterew. I forbindelse med gennemgangen af en røntgenundersøgelse kan det ses nogle meget specielle forandringer omkring knoglerne der begrunder mistanken. I så fald vil patienten altid blive henvist til den praktiserende læge mhp. opfølgende undersøgelser.

Kiropraktorens behandling af Morbus Bechterew

Som udgangspunkt skal sygdommen behandles medicinsk af lægerne. Derudover kan mild kiropraktisk manipulationsbehandling, mobilisering og supplerende bløddelsbehandling ofte lindre smerterne. Derudover er vejledning i hjemmetræning en vigtig del af den langsigtede behandling. Ofte indleder vi et samarbejde med en fysioterapeut da det ofte giver god mening med vedholdende træning og vejledning.

Kiropraktisk udredning

Hvis du har spørgsmål vedrørende Morbus Bechterew er du velkommen til at kontakte klinikken. Du kan også booke en tid til udredning hos kiropraktoren hvis du gerne vil undersøges.

Kiropraktor i Aarhus
1 ud af 5 tør ikke gå til kiropraktor

Du skal ikke være nervøs,
når det siger knæk!

Copyright ® Nortvig Uhrenholt 2015 . Made in Aarhus by: 3fisk