Hovedpine

Langt de fleste danskere vil opleve hovedpine i løbet af deres liv. Omkring 5% oplyser at have perioder med hovedpine en eller flere gange om ugen. Lang de fleste hovedpiner er generende men helt ufarligt. Hvis man har tilbagevendende hovedpiner og/eller hovedpinen starter meget pludseligt, er ukendt og af høj intensitet så skal man altid søge læge straks.

Cervicogen hovedpine

Hovedpinen stammer fra nakken. Dette er en hyppig type hovedpine der skyldes en kombination af ledlåsninger og muskelspændinger i nakken. Hovedpinen er oftest lokaliseret i baghovedet. Denne type hovedpine kan i de fleste tilfælde behandles effektivt med kiropraktisk behandling da det er muligt for kiropraktoren at fjerne de spændinger der giver årsag til hovedpinen.

Spændingstype hovedpine

Spændingstype hovedpine minder om den cervicogene hovedpine, men stammer primært fra overspænding i musklerne. Hovedpinen bliver ofte forværret eller udløst af spændinger, stress og travlhed. Smerten kan du føle i nakken og baghovedet, og den kan trække frem til panden, øjnene og tindingerne. Der vil typisk være nedsat bevægelighed i nakken og spændte muskler. Den kiropraktiske behandling er god for denne type hovedpine.

Migræne

Der findes flere varianter af migræne hovedpine. Fælles er, at årsagsmekanismerne som regel er mere komplekse og ikke skyldes problemer i bevægeapparatet (muskler og led). Behandlingen ligger derfor primært hos den praktiserende læge der står for relevant medicinering. Nogle patienter oplever dog at antallet og intensiteten af migræneanfaldene mindskes med kiropraktisk behandling.

Medicinoverforbrugshovedpine (MOH)

Hovedpine skyldes et for stort indtag af medicin. Patienter der allerede har en eksisterende hovedpinesygdom er i risikogruppen. Medicinoverforbrugshovedpine kan defineres, som hyppige svære hovedpineanfald, mindst 15 dage/måned igennem de seneste 3 måneder, med samtidigt indtag af smertestillende medicin (fx panodil eller ibuprofen), eller 10 dage/måned med indtag af receptpligtig medicin (fx opioider eller triptaner). Hvis du er bange for at du lider af MOH bør du kontakte din praktiserende læge.

Andre årsager til hovedpine

Der er flere andre typer hovedpiner end oplistet ovenfor. Hovedpine kan desuden skyldes mere alvorlige tilstande og det er derfor vigtigt at du søger kontakt til din praktiserende læge eller skadestuevisitation hvis du oplever nogle af de nedenstående red flags;

Red flags vedrørende hovedpine

De nedenstående punkter er noget som helst ikke skal være aktuelt for dig. Skulle det være tilfældet bør du straks kontakte læge.

  • Ændret hovedpinemønster
  • Nyopstået intens hovedpine hos personer <10 år eller >40 år
  • Feber, kramper, personlighedsændring, kvalme og opkast
  • Hovedpine som forværres ved hoste, nys, brug af bugpresse
  • Synsforstyrrelse og bevidsthedsændring
  • Neurologiske udfald til arme/ben, styringsbesvær, talebesvær

Ofte stillede spørgsmål

Få svar på nogle af de mest stillede spørgsmål til hovedpine i vores klinik.

Hvad er årsagen til spændingshovedpine?
Spændingshovedpine opstår ofte på grund af led- og muskelspændinger i og omkring nakken, ofte udløst af stress, inaktivitet, dårlig kropsholdning eller øjenbelastning.

Hvad er den mest almindelige årsag til migræne?
Migræne er ofte forbundet med genetisk disposition og kan udløses af forskellige faktorer som hormonelle ændringer, visse fødevarer, lys, lyde eller stress.

Hvornår bør man søge læge for hovedpine?
Det anbefales at søge lægehjælp, især hvis hovedpinen er pludselig og svær/voldsom, følges af neurologiske symptomer som sløret syn eller talebesvær, eller hvis hovedpinen er hyppig og forstyrrer dagligdagen.

Hvordan kan man forebygge hovedpine?
Forebyggelse af hovedpine kan omfatte at undgå udløsende faktorer såsom stress, sikre korrekt hydrering, vedligeholdelse af sunde søvn- og spisevaner, samt regelmæssig motion.

Hvilke behandlingsmuligheder findes der for hovedpine?
Behandlingen afhænger af hovedpinens type og årsag. Dette kan omfatte smertestillende midler, øvelser og træning, manuel behandling fx ved kiropraktoren samt anden medicinsk intervention afhængigt af sværhedsgraden.

Relaterede artikler

Kiropraktor i Aarhus
1 ud af 5 tør ikke gå til kiropraktor

Du skal ikke være nervøs,
når det siger knæk!

Copyright ® Nortvig & Uhrenholt - Kiropraktor i Aarhus