Thorakalt facetsyndrom

Hvis man får pludselige smerter mellem skulderbladene skydes det ofte et thorakalt facetsyndrom, eller blot et ”facetsyndrom”. Der er naturligvis risiko for at der er tale om en anden årsag, men oftest er det ganske ufarlige tilstande. Af samme grund er det vigtigt, at diagnosen stilles af en sundhedsfagligt uddannet person, fx en kiropraktor eller den praktiserende læge.

Hvad er et thorakalt facetsyndrom?

Rygsøjlen består af 24 bevægelige hvirvellegemer/knogler. Bevægelsen og stabilteten af disse knogler sikres i stort grad af facetleddene. Disse findes i par mellem alle hvirvlerne. Hvis facetleddet bliver stift og mister sin smidighed bliver ryggen stiv med risiko for smerter. Sker det i brystrygsøjlen kaldes det et thorakalt facetsyndrom.

Hvordan opstår et thorakalt facetsyndrom?

Der er mange forskellige årsager til et thorakalt facetsyndrom. Det ses hyppigt hos patienter der for nyligt har lavet fysisk aktivitet de ikke plejer. Det kan for eksempel være forårets havearbejde, nye øvelser i træningslokalet eller den lange køretur i bil til skiferien. Det kan naturligvis også opstå efter traumer, for eksempel faldulykker, trafikulykker og kontaktsport. Nogle gange kan man dog ikke give en særlig grund til hvorfor det er opstået.

Hvordan stilles diagnosen?

Allerede på sygehistorien får man en god idé om hvad der kan være galt. På den kliniske undersøgelse vil kiropraktoren stort set altid kunne reproducere smerterne ved isoleret belastning, bevægetest eller tryk på de påvirkede facetled. Det kan være en helt bestemt retning der skal testes for at identificere de påvirkede led hvilket gør, at diagnosen kan kræve en vis erfaring.

Skal der tages et røntgenbillede af ryggen hvis jeg har et facetsyndrom?

Som udgangspunkt er der ikke behov for en røntgenundersøgelse for at stille diagnosen thorakalt facetsyndrom. Ved tilbagevendende episoder af facetsyndrom, relevant traume til ryggen og/eller klinisk mistanke om ryglidelse, fx skoliose, vil der dog oftest blive foretaget en røntgenundersøgelse. På vores klinik i Aarhus kan denne undersøgelse også foretages straks uden unødig ventetid.

Hvordan behandles et thorakalt facetsyndrom?

Et helt klassisk nyopstået facetsyndrom i brystryggen kan i langt de fleste tilfælde behandles effektivt med manipulationsbehandling. Da kiropraktoren er specielt uddannet indenfor diagnostik og behandling af muskuloskeletale lidelser vil konsultation hos kiropraktoren være et oplagt sted at søge hjælp. Du kan søge kiropraktoren direkte da der ikke er behov for lægehenvisning.

Hvad kan jeg selv gøre?

Hvis du først har fået et facetsyndrom er der ofte ikke så meget andet at gøre, end at søge hjælp. Nogle vil dog aftage af sig selv med tiden men de fleste kan have glæde af hurtig og effektiv kiropraktisk behandling. Din egen indsats består i at følge de anbefalinger du modtager fra din behandler og undlade provokerende aktiviteter. Du kan gøre meget på den forebyggende side, gennem relevant motion og styrketræning. Det er noget vi på klinikken vejleder patienter i hver dag. 

Har du brug for hjælp?

Hvis du tænker du har brug for vores hjælp kan bestille tid til en konsultation hos en af klinikkens kiropraktorer via vores reception på 86181022. Vi bestræber os på at tilbyde tid snarest, og ved akutte lidelser samme dag.

Relaterede artikler

Kiropraktor i Aarhus
1 ud af 5 tør ikke gå til kiropraktor

Du skal ikke være nervøs,
når det siger knæk!

Copyright ® Nortvig & Uhrenholt - Kiropraktor i Aarhus