Hvis du har været ude for en skade, operation eller andet, gælder det om at komme tilbage til dagligdagen igen. Dette gøres gennem genoptræning og rehabilitering, for at genvinde din funktions- og fysiske belastningsevne.
Genoptræning består kort sagt i en målrettet, fagligt planlagt træningsindsats, der har til formål at genvinde tabt funktion.
Genoptræning kan være relevant for dig, hvis du:
Der er en række emner der er særligt fokus på i forbindelse med et genoptræningsforløb. Disse inkluderer for eksempel styrke, stabilitet, bevægelse, koordination og udholdenhed. Når du følger et genoptræningsforløb i vores klinik, stræber vi efter at tilpasse træningsvejledningen unikt til dig således at den justeres løbende. Derved opnår du en tryg og effektiv fremgang.
Rehabilitering er en bredere og mere helhedsorienteret proces. ”Formålet med rehabilitering er at muliggøre et meningsfuldt liv med bedst mulig aktivitet og deltagelse, mestring og livskvalitet.” Her arbejdes der både med tab af fysiske, psykiske, kognitive og/eller sociale funktionsevner. Rehabilitering handler altså om at få dig sikkert og holdbart tilbage til det liv, du ønsker at leve, og forudsætter en bredere terapeutisk tilgang der ofte vil være tværfagligt orienteret.
Samarbejdet mellem kiropraktoren og fysioterapeuten sikrer, at både struktur, funktion og bevægelse bliver adresseret, som giver et mere helhedsorienteret forløb. Vi tager udgangspunkt i dine mål – hvad enten det handler om at kunne lege med dine børn, vende tilbage til arbejde eller præstere i sport. Vores faglige kompetencer sættes i spil på given indikation og dækker så vidt muligt de relevante behov. Genoptræning og rehabilitering kan ikke udskrives som en standardløsning, men forudsætter et personligt designet forløb, hvor vi sammen arbejder hen imod varige resultater. Ønsker du en vurdering af, hvordan vi kan hjælpe dig så er du velkommen til at kontakte klinikken for en indledende undersøgelse og planlægning af dit forløb.
I forbindelse med et kiropraktisk behandlingsforløb kan det ofte være relevant at konsultere klinikken fysioterapeut mhp. introduktion til superviseret træning. Fysioterapeuten vil, i samarbejde med kiropraktoren, vurdere indikationen og behovet for relevant træning. Gennem en eller flere konsultationer vil du modtage råd og vejledning i hvordan problematikken kan forbedres igennem instruerede øvelser. Du vil lave de instruerede øvelser derhjemme, i et fitnesscenter eller andet sted. Fysioterapeuten vil følge op i klinikken og sammen med dig vurdere hvordan det går og om der er noget der skal ændres i forbindelse med dit træningsprogram.
Generelt om genoptræning | Sundhedsstyrelsen
Få svar på nogle af de mest stillede spørgsmål i klinikken vedrørende spædbørn og skolebørn.
Gør genoptræning ondt?
Det er normalt at mærke musklerne arbejde og opleve let ømhed, især i starten. Træningen skal dog ikke forværre din skade eller give forværring af smerterne. Vi vil altid tilpasse belastningen og udfordringerne gennem forløbet, så det er sikkert og hensigtsmæssigt.
Hvor lang tid tager genoptræning?
Varigheden afhænger af mange forskellige forhold, for eksempel; skadens type og omfang, hvor længe problemet har stået på, dit generelle helbred og hvor konsekvent du følger din træningsplan. Nogle forløb varer få uger, mens andre strækker sig over flere måneder.
Hvad er forskellen på fysioterapi og kiropraktik i genoptræningen?
Kiropraktoren arbejder især med leddenes mobilitet, bevægelighed og den funktionelle belastningsevne, særligt i den akutte fase. I længerevarende genoptrænings- og rehabiliteringsforløb vil kiropraktoren ofte kunne bidrage med at bevare leddenes opnåede mobilitet imens den personorienterede fysioterapi primært vil fokusere på den fysiske træning, funktion og genopbygning. I mange tilfælde kombineres de to tilgange derfor for at skabe det bedst mulige resultat.
Kan jeg selv gøre noget for at fremme min genoptræning?
Ja – din egen indsats er afgørende for en god effekt. Du kan med fordel følge dit øvelsesprogram regelmæssigt, respektere de anbefalede vejledninger om belastning og smertegrænse, prioritere søvn og restitution og holde dig generelt fysisk aktiv. Vedholdenhed og kontinuitet er nøglen til gode resultater.
Hvornår bør jeg starte genoptræning?
Desto tidligere du starter korrekt og individuelt tilpasset træning, desto bedre er mulighederne for et godt resultat. I nogle tilfælde skal der dog først indlægges en kort helingsperiode før træningen kan påbegyndes. Dette vurderes individuelt i hvert enkelte tilfælde.